Det Franske Hus i Broager – Referencer

 

Vilofoss i Gråsten har i mere end 20 år brugt Det Franske Hus v. Thierry Manane som leverandør af mad til alle former for arrangementer, lige fra forretningsfrokoster og personalearrangementer til jubilæer og fødselsdage.
Thierry er kendetegnet af en meget stor grad af præcision og fleksibilitet. Han er altid lydhør overfor specielle ønsker og tager de til tider mange ændringer i stiv arm. Maden kommer endvidere prompte til det aftalte tidspunkt og er altid flot anrettet.
Thierrys mad er præget af dygtighed, professionalisme, sans for detaljen og kærlighed til faget. Vi kan kun medgive Det Franske Hus vores bedste anbefalinger!

Anita Matzen /Vilofoss A/S, Gråsten

 

Petersen Tegl har gennem rigtig mange år brugt Det Franske Hus som leverandør af mad til vores mange gæster på teglværket.
Hver eneste gang, ofte flere gange om ugen, tryller Thierry med menuerne, så vi aldrig serverer de samme retter mere end én gang og maden er altid meget smukt og kreativt anrettet.
Alle vores gæster er synligt imponeret over den høje standard og maden bliver ofte sammenlignet med den mad man får serveret på fineste restauranter i verden  – endda med ”plus” til Thierry.
Thierry er desuden altid positiv og fleksibel hvis/når der sker ændringer undervejs, også selvom det til tider kan være med kort varsel.
Jeg vil til enhver tid give Det franske Hus og Thierry de allerbedste anbefalinger

Ella Bladt /Petersen Tegl A/S, Nybøl Nor

 

Det Franske Hus v. Thierry Manane har i mange år leveret mad til vort firma Air Alsie i Sønderborg. Thierry’s kreative madlavning og høje standard har været meget værdifuld for os i forbindelse med vore VIP- flyvninger og øvrige arrangementer. For Thierry er en aftale en aftale, og han gør sit for, at festen skal lykkes. I dag har vi i firmaet vort eget køkken, men vi er stadig glad for at have Det Franske Hus som madleverandør til vore private fester.

Monika Østerlund /Air Alsie, Sønderborg

 

Imponerende og helt fantastisk! God kundeservice og det lækreste mad. Virkelig en god oplevelse fra start til slut.

Pernille Brüning /Home,Sønderborg

 

Det Franske Hus leverede festbuffet til vores familie på 14 personer. Det smagte fantastisk, og det blev leveret, så det var superenkelt at gå til. Der var rigeligt med mad. Alt var perfekt. kan varmt anbefales

Anne Funder-Kristensen ,Sønderborg

 

Tak for en velkomponeret og yderst velsmagende receptionsbuffet med 12 små retter til en overkommelig pris. Det faldt i hvert fald også i gæsternes smag. Det er ikke sidste gang vi bestiller fra Det Franske hus i Skodsbøl.

Lone Damm ,Sønderborg

 

simpelthen æstetik på højeste plan både for vane og øjne. Meget smagfuldt og rigeligt mad

Lone Marschner ,Sønderborg

top